Mira Siegel

Hvorfor er du med i SONO?

Jeg synes SONO er et kor som giver mig musikalske udfordringer og et indblik i genrer og måder at tænke musik på, som jeg måske ikke selv ville have opdaget eller beskæftiget mig med, hvis jeg ikke havde været en del af SONO. Desuden er SONO fyldt med søde mennesker med en fantastisk energi!

Hvad laver du til daglig? (studie/uddannelse/arbejde mm)

Til dagligt studerer jeg komposition på musikkonservatoriet i Aarhus, hvor jeg lige nu er i gang med min kandidat. Jeg arbejder meget med at skrive og arrangere min egen musik for mit band, MIRA, og underviser derudover også i sang.

Færdiggør sætningen: "I min fritid..."

…bruger jeg meget tid på at komponere og fordybe mig i musik –  og at spille kontrabas i et country band!

Hvad er dit yndlings SONO-arrangement?

”Også om Dagen” og ”Dybt Vand” er altid et af de arrangementer hvor jeg næsten er blevet mere glad for vores version end originalen.

Hvad er din bedste oplevelse med SONO?

Det er så svært at vælge én oplevelse, men en af de oplevelser jeg synes har været allersjovest, var da vi lavede en jule-flashmob i Føtex!

Er du med i et af SONOs mange udvalg? (hvis ja, hvilket)

Ja! Jeg er med i koncertdesignudvalget! Her styrer vi ting som dresscode, koreografi, setlister, sceneopsætning, m.m.