Dobbeltkoncert med Vokalkompagniet

Det københavnske kor Vokalkompagniet gæster Aarhus i Kristi Himmelfartsferien. Fredag den 10. maj synger vi dobbeltkoncert med dem på Dokk1 i Aarhus. Vi har tidligere sunget koncert med koret i forbindelse med release koncert af det fælles julealbum A Vokal Christmas, hvor Vokalkompagniets “Walking in the air” er det første nummer på albummet. Se/hør den nedenfor.

Om Vokalkompagniet

Vokalkompagniet består af 20 dygtige, engagerede og solidt samsungne sangere og er kendetegnet ved sin store musikalitet og sit sceniske nærvær. Vi har base i København, og har i over 25 år sunget en lang række koncerter, både i Danmark og i udlandet. Vi afholder koncerter med fuldt kor, men tager også ud i mindre besætninger til diverse jobs - både med og uden dirigent.

Vores musikalitet spænder vidt; vi har bl.a. fordybet os i den nordiske musikskat, country og bluegrass, moderne popklassiskere, swingjazz og meget mere. Koret har dermed et omfattende og varieret bagkatalog, og søger hele tiden ny inspiration og inspirerende legekammerater.

Total Choral festival i Berlin

SONO gæster korfestivallen Total Choral 2024 i Berlin.

Her skal vi optræde til festivalen, der tæller kor fra Europa. Fredag d. 19/4 har vi en dobbeltkoncert med JazzVocals (https://jazzvocals.de) og lørdag 20/4 en dobbeltkoncert med Klangwerk 306 (https://klangwerk306.de). Begge koncerter foregår i smukke Café Theater Schalotte. Se smagsprøver fra de to kor nedenfor.